Job Req Nummer: 91292
Deltid / Fuldtid: Full Time
Er du en erfaren speditør med kendskab til køle- og frysetransporter? Brænder du for at sikre, at logistikken kører på skinner, og at kunderne får den bedste service? Så er det måske dig, vi søger!
Om DSV og afdelingen: DSV er en førende virksomhed inden for transport og logistik på verdensplan. Vi tilbyder pålidelige og effektive løsninger til kunder i hele Danmark og internationalt. I DSV Esbjergs Nationale Køle-/Frys afdeling er vores fokus, at levere høj kvalitet og en skræddersyet service, der sikrer, at vores kunders produkter opbevares og transporteres korrekt under de rette temperaturforhold. Vi udfører alle transporter med danske chauffører med høj anciennitet, hvilket er med til at sikre, at vores kunder får en pålidelig og tryg service fra start til slut.
Stillingen: Vi søger en speditør til vores team, som kan tage ansvar for koordineringen af transport og logistik af køle- og frysevarer. Du vil blive en vigtig del af vores operationelle team og være med til at sikre, at vores leverancer gennemføres effektivt og til tiden. Du får dertil i denne stilling en unik mulighed for at være med fra starten, når vi skal implementere ny forretning, og får mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsgangene.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Koordinering og planlægning af transporter af køle- og frysevarer.
- Håndtering af fragtopgaver, herunder kontakt med kunder, transportører og leverandører.
- Sikre overholdelse af temperaturkrav og opretholde korrekt dokumentation for forsendelserne.
- Optimering af ruter og logistikprocesser for at sikre effektivitet og lavest mulige omkostninger.
- Kundeforvaltning og opfølgning på forsendelser.
- Løbende kommunikation med interne teams og eksterne samarbejdspartnere for at sikre en glidende drift.
- Samarbejde om implementering af nye forretningsområder, hvor du vil kunne være med til at forme processer og arbejdsgange.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring som speditør, gerne inden for køle- og frysevarer, dette er dog ikke et ufravigeligt krav.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til relevant lovgivning og transportregler for temperaturfølsomme varer, ellers lærer vi dig det.
- Er struktureret, detaljeorienteret og god til at håndtere flere opgaver samtidigt.
- Er vant til at arbejde i et travlt miljø og kan træffe hurtige beslutninger under pres.
- Har gode kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk, gerne også tysk men ikke et krav.
- Er fortrolig med relevante IT-systemer og software til spedition og logistik.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed med et højt service- og ambitionsniveau.
- Muligheden for at være med til at implementere og sætte dit eget præg på nye forretningsområder.
- Et arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor vi vægter samarbejde, fleksibilitet og udvikling.
- En arbejdsplads, der er kendetegnet ved langvarige kunderelationer, som bekræfter vores høje standarder og serviceniveau.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Gode ansættelsesvilkår med en lønpakke efter kvalifikationer.
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Send din ansøgning og CV via linket. Hvis spørgsmål bedes du kontakte mads.nielsen@dsv.com el. telefonisk 79 18 76 07.
Vi glæder os til at høre fra dig!
DSV - Global Transport and Logistics
DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på omtrent 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.
Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.
Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.
Job information
Date posted: 27-01-2025
Employment type: Full time
Hiring company name: DSV
Job location: 6700 Esbjerg 83 DK
Requisition ID: 91292-da_DK