Job Req Number: 72392
Time Type: Full Time
DSV Projects, Aarhus/Horsens
Søger du en mulighed for faglig udvikling i et speditørjob, som er lidt anderledes? Vil du være en del af et team, som vægter samarbejdet højt og er baseret på tillid og respekt?
Lige nu søger vi en ny kollega, der er klar på en hverdag, som konstant byder på nye faglige udfordringer.
Skræddersyede løsninger og kundeansvar
I denne speditørstilling skal du varetage skræddersyede vejtransportløsninger og du vil få ansvaret for egen kundeportefølje.
Du vil få en hverdag, hvor du skal kunne prioritere din tid i forhold til flere opgaver på samme tid, tænke hurtigt og altid med kunden i fokus, så vi leverer en god kundeoplevelse.
Mere konkret indebærer jobbet bl.a., at du:
- prissætter, planlægger og eksekverer transport af gods på åbne trailere,
- yder kundepleje og opfølgning med din kundeportefølje
- kontinuerligt hjælper med at optimere arbejdsprocesser og -flow
- deltager i udvikling af både kunder og leverandører
Speditør, som både har styr på detaljen og den skæve løsning
Vi søger en ny kollega, der har en speditørbaggrund indenfor vejtransport. Når det er sagt, kan du både have få eller mange års erfaring, for i denne rolle, hvor fragten ofte er lidt anderledes, er det vigtigste, at du:
- er løsningsorienteret, kreativ og tror på dig selv, for du skal ofte finde alternative løsninger
- har detaljesans på økonomi og planlægning og kan håndtere mange informationer på samme tid, så diverse tilladelser og dokumenter kommer på plads i god tid
- kan kommunikere godt og på engelsk, og at du har lyst til at samarbejde på tværs af landegrænser
Du forstår dig på købmandskab, og du lægger vægt på at yde høj service både over for kunder og kolleger. Samtidig håber vi, at du er god til at bevare det høje humør, også hvis tingene bliver lidt pressede.
Og ja, så ser du frem til en omskiftelig hverdag hvor tingene ændrer sig, og du bliver nødt til at improvisere.
Få tillid og hjælp i et stærkt fagligt team
Du bliver en del af en afdeling på 21 personer ved DSV Air & Sea. Vi er inddelt i 4 teams og i dit team får du 7 nære og utroligt dygtige kolleger, der lige som dig varetager specialtransporter med lastbil. Vi har en høj faglig stolthed, og vi vægter samarbejde, ærlighed, tillid og videndeling meget højt. Som en del af både teamet og afdelingen vil du opleve, at vi altid står klar til at hjælpe, og at vi fokuserer på det sociale. For vi ved, at sammen er vi stærkere.
Arbejdssted:
Frem til 31/8-2024 vil arbejdssted være på vores kontor på Oliehavnsvej 2, 8000 Aarhus C
Fra 1/9-2024 vil arbejdssted være på vores spritnye lokation ved afkørslen til Horsens C
Praktisk info.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dennis Thomsen, Senior Team Lead på 89 36 43 14 eller Henrijette Hansen, Afd.leder på 89 36 44 54. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.
DSV - Global Transport and Logistics
DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.
Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.
Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.
-
Requisition ID:
72392-en_GB -
Employment type:
Full time -
Date posted:
19-09-2023 -
Hiring company name:
DSV A/S -
Job location:
8000 Aarhus C
82
DK