Usikkerhed omkring Brexit presser trafikken til Storbritannien
Netop det faktum, at en endelig Brexit-aftale trækker i langdrag, har den seneste tid skabt en stigende grad af bekymring og uvished.
Usikkerheden omkring Brexit er lige nu medvirkende til, at markedet generelt oplever stigende volumener ind til Storbritannien.
De stigende volumener er i nuværende stund med til at:
- Presse kapaciteten på skibsfarten til og fra Storbritannien
- Udfordre indenrigstransporten i England
- Skabe flaskehalse omkring Den Engelske Kanal (Calais)
- Påvirker luftfragt som transiteres via lufthave i England
- Påvirke transittider til og fra Storbritannien
- Ændre på prissætningen i markedet
På grund af situationen gør vi opmærksom på, at der kan forekomme forsinkelser, hvorfor vi kan blive udfordret på transittider og fikse terminer med slottider i England. I denne usikre tid må vores transittider derfor kun anses som vejledende.
I DSV følger vi udviklingen tæt og vurderer på nuværende tidspunkt, at volumenerne vil forblive høje i nogen tid.
Er du kunde hos DSV og har spørgsmål til dine forsendelser til og fra Storbritannien, står din sædvanlige kontaktperson selvfølgelig til rådighed.