Global Transport and Logistics

DK / DA

Vigtigt nyt for sendinger til USA – de minimis-grænsen fjernes pr. 29. august 2025

Fra 29. august 2025 ophæver USA den såkaldte de minimis-grænse for lavværdiforsendelser. Det betyder, at varer med en værdi på 800 USD eller derunder fremover ikke længere er fritaget for told og standardtoldprocedurer.

Fly der bliver aflastet i USA

Ændringen gælder for alle lande – undtagen Kina, hvor ordningen allerede er afskaffet, ifølge en præsidentiel bekendtgørelse fra Det Hvide Hus den 30. juli 2025 (The White House, 2025).

Hvad betyder det?

Tidligere kunne varer under 800 USD indføres til USA uden betaling af told og uden den fulde toldbehandling. Fremover skal alle handelsvarer, uanset værdi, fortoldes og kan blive pålagt toldsatser.

Hvorfor ændres reglerne?

Ændringen begrundes af nationale sikkerhedshensyn, herunder ønsket om at begrænse indsmugling af ulovlige varer som syntetiske opioider, samt behovet for at beskytte amerikanske virksomheder mod konkurrence fra lavprisimport.
Konsekvenser for virksomheder
• Øgede omkostninger ved import af varer til USA, også for mindre forsendelser.
• Flere toldprocedurer, som kan kræve tilpasning af jeres logistik- og prisstrategi.
• Eventuel forlænget leveringstid, hvis toldbehandlingen tager længere tid.

Hvad betyder det for dig som kunde hos os?

Vi anbefaler, at du gennemgår dine forsendelser til USA og vurderer:
• Hvilke produkter, der hidtil har været omfattet af de minimis-reglen.
• Hvordan de nye toldkrav kan påvirke dine priser og leveringstider.

Vores told- og transportteam står klar til at rådgive dig om, hvordan du bedst håndterer ændringerne, så dine leverancer til USA fortsat kan ske så smidigt som muligt.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp kontakt:

DSV toldafdeling eller DSV XPress

The White House, 2025. Executive Order – "Suspending Duty-Free de Minimis Treatment for All Countries", The White House, 30. juli 2025. Tilgængelig online via Det Hvide Hus' officielle hjemmeside.

Har du spørgsmål?

Vores eksperter står klar til at hjælpe dig.

Kontakt os