Global Transport and Logistics

DK / DA

CBAM fra 1. januar 2026 – vigtige ændringer for importører af CO2-tunge varer

Fra 1. januar 2026 træder nye regler i kraft for import af CBAM-varer. Ændringerne har betydning for toldangivelsen samt for, hvornår en virksomhed skal godkendes som CBAM-klarerer og indberette til CBAM-registeret.

aarsrapport 2022

Krav om CBAM-godkendelse og -indberetning gælder, når den samlede årlige import udgør 50 tons eller derover af jern, stål, aluminium, cement og gødningsstoffer. Import af elektricitet og brint er omfattet uanset mængde.

Derfor er det vigtigt, at I orienterer os, hvis jeres virksomhed er eller bliver CBAM-klarerer, da det har direkte betydning for, hvordan jeres importangivelser skal udfyldes fra årsskiftet.

Hvilke varer er omfattet

Fra 1. januar 2026 skal der angives særlige CBAM-oplysninger ved import til fri omsætning af følgende varegrupper fra lande uden for EU’s toldområde:

Jern
Stål
Aluminium
Cement
Gødningsstoffer
Elektricitet
Brint

Angivelsespligten gælder uanset mængden den enkelte import, såfremt du som importør er omfattet.
Import fra Norge, Schweiz, Liechtenstein og Island samt områderne Büsingen, Helgoland, Livigno, Ceuta og Melilla er undtaget fra CBAM.

De konkrete varekoder fremgår af bilag I til CBAM-forordningen:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32023R0956&qid=1695108059998#d1e32-90-1

Nye oplysninger i toldangivelsen fra 1. januar 2026

Kravene til toldangivelsen afhænger af, om virksomheden er godkendt som CBAM-klarerer, har ansøgt om godkendelse eller importerer under grænseværdien.

  • Hvis I allerede er godkendt som CBAM-klarerer
    Er I allerede godkendt skal vi have oplyst jeres CBAM-kontonummer, som angives under TARIC dokumenttypekode Y128 i Toldsystemet.

  • Hvis I har ansøgt, men endnu ikke er godkendte CBAM-klarerer
    Hvis I har ansøgt om godkendelse som CBAM-klarerer, men endnu ikke har modtaget godkendelsen, skal vi have jeres CBAM-ansøgnings referencenummer oplyst, som angives under TARIC dokumenttypekode Y238 i Toldsystemet.
  • Hvis I ikke er omfattet af de nye CBAM-regler
    Hvis vi ikke får ovenstående oplyst, vil vi antage at I ikke er omfattet af de nye regler og vil angive dette i toldangivelsen, med henvisning til TARIC dokumenttypekode Y137 i Toldsystemet.

 

Vigtigt for samarbejdet

For at sikre korrekt toldbehandling og overholdelse af CBAM-reglerne beder vi jer informere os, hvis I er omfattet af de nye regler.

Send os gerne en kort mail på Customs.Compliance@dk.dsv.com med oplysning om jeres EORI-nummer, CBAM-kontonummer (eller det foreløbige ansøgningsreferencenummer). 

I tvivl om I er omfattet?

Vi kan hjælpe med at gennemgå jeres varekoder og historik for at hjælpe med at vurdere om I potentielt er omfattet af de nye regler. 

Har I spørgsmål til, hvordan reglerne påvirker jeres import, eller har I behov for sparring om den praktiske håndtering, er I meget velkomne til at kontakte os.


Læs mere om hvordan du bliver godkendt som CBAM-klarerer

 
Læs mere om CBAM

Har du spørgsmål?

Vores eksperter står klar til at hjælpe dig.

Kontakt os