Læs mere om gasser og hvorfor de anses som farligt gods
Gasser transporteres oftes under tryk for at reducere deres omfang og for at spare plads under transport og opbevaring.
Dette tryk kan i sig selv udgøre en risiko, hvis det pludselig udlignes. I modsætning til varme, der transmitteres fra omgivelserne, indtil der er opstået en ensartet temperatur dannes, fordeles tryk aldrig.
Den kraft, der er i en højtrykscylinder, kan være meget stor. Hvis man skærer enderne af en luftcylinder i et iltapparat og laver et snit på langs og ruller den fladt ud, vil den måle 50 x 40 cm = 2000 cm². Det interne lufttryk kan være helt op til 200 kg pr. cm², så den samlede kraft, der forsøgte at slippe ud gennem cylindervæggen, ville være 400 ton.
Hvis en cylinderventil bliver beskadiget, vil gasudslippet samle sig til en gasstråle med en trykkraft, der svarer til en raket, og som kan forårsage store skader.
De fleste gasser er tungere end luft. De kan forårsage kvælning, hvis de fortrænger eller fortynder ilten i lukkede rum.
Hvis man tilsætter tryk til gasser fylder de mindre, men hvis de omdannes til flydende form under tryk, kan de komprimeres yderligere – op til flere hundrede gange. Nogle gasser bliver kondenseret under tryk ved normale temperaturer, f.eks. kondenserede petroleumsgasser, klorin og ammoniak. Men nogle af dem, de permanente gasser, kan kun omdannes til væske, hvis de nedkøles til meget (kritisk) lave temperaturer, f.eks. helt ned til -269° C for flydende helium.
De omfatter ilt, kvælstof, brint, helium, neon og argon. Når de er kondenseret, skal de opbevares i tæt isolerede beholdere for at forhindre, at de varmes op. Den ekstreme kulde gør, at det er farligt at røre det kolde metal osv. uden beskyttelse. Desuden vil et udslip af den meget kolde gas være farligt at indånde, fordi det vil skade lungerne direkte eller skabe lokal iltmangel.
Indtil videre har alle disse været fysiske farer. Men gasser udgør også kemiske risici, f.eks. brandfarlige gasser som butan, acetylen, og giftige gasser som klorin og ammoniak. Klasse 2 er inddelt i tre underklasser:
|
Klasse 2.1: |
Brandfarlige gasser |
|
Klasse 2.2: |
Ikke-brandfarlige og ikke-giftige gasser |
|
Klasse 2.3: |
Giftige gasser |
Trods disse definitioner kan ren ilt i klasse 2.2 være meget farlig, da det let reagerer med kulbrinte eller andre brandbare materialer og antændes meget hurtigt. Ventiler til iltledninger skal være fri for fedt. Husk f.eks. den næsten katastrofale eksplosion på raketten Apollo 13 på dens færd mod månen i 1970'erne.
