Farligt gods klasse 3: Brandfarlige væsker

Når nogle af molekylerne i væsken får tilstrækkelig energi og bevæger sig med tilstrækkelig hastighed til at bryde gennem overfladen og op i luften, dannes der dampe. Jo varmere væsken er, desto hurtigere vil molekylerne opnå dette energi- og hastighedsniveau, og des hurtigere vil der dannes dampe.

Dampene er usynlige og er altid meget tungere end luft. De vil bevæge sig nedad og samles på det laveste punkt. Dampene blander sig let med luften, og når blandingen er inden for eksplosionsgrænsen for det givne materiale, vil det brænde eller eksplodere, hvis det antændes. .

Flammepunktet er den laveste temperatur, hvor væsken afgiver præcis damp nok til at skabe en antændelig blanding med luft, dvs. ved den nedre eksplosionsgrænse. Under flammepunktet dannes ikke dampe, som er tilstrækkelige til at skabe en antændelig blanding. Jo lavere flammepunktet er, des lettere formes dampene ved normale temperaturer, og des større er risikoen.

Flammepunktet for benzin er -40º C, og det er let antændeligt ved normale temperaturer. Flammepunktet for dieselolie er +65º C, så det skal opvarmes, før det kan brænde. Den øvre grænse for klasse 3 er normalt et flammepunkt på 60º C. Hvis det er højere, anses materialet ikke som farligt gods. Men diesel kom for nylig under reglernes fulde anvendelsesområde. Desuden tilhører en brandfarlig væske klasse 3, hvis den har et flammepunkt over 60º C og transporteres ved en temperatur, der ligger over dens flammepunkt. Hvis den transporteres ved en temperatur over 100º C og under dens flammepunkt, tilhører væsken klasse 9.

Selvantændelsestemperaturen er den temperatur ved hvilken dampen vil reagere med ilt og antænde uden en antændelseskilde. Selvantændelsestemperaturen er meget højere end flammepunktet. F.eks. er den 300º C for benzin. Denne effekt bruges i dieselmotorer, hvor der ikke kræves nogen tændrør.

Klasse 3: Liste over brandfarlige væsker

Brandfarlige væsker henføres til forskellige emballagegrupper i henhold til kogepunkt og flammepunkt.

Brandfarlige væsker anvendes mest som brændstoffer i forbrændingsmotorer til motorkøretøjer og fly og repræsenterer derfor størstedelen af al overfladetransport af farligt gods. De bruges også i meget mindre mængder som kemiske mellemprodukter eller som bindemiddel i maling, lak, blæk, limprodukter osv.

Generelt er det vigtigt at understrege, at opbevaring af brandfarlige væsker, herunder i lagerbygninger, samt transport af brandfarlige væsker kræver uddannelse og ekspertviden for at undgå fare for personer og ejendom.