Global Transport and Logistics

DK / DA

myDSV

DSV XPress i rivende udvikling

En bred vifte af transportløsninger og en effektiv online bookingplatform skaber vækst og glade kunder i DSV XPress.

En bred vifte af transportløsninger og en effektiv online bookingplatform skaber vækst og glade kunder i DSV XPress

DSV XPress i Denmark har over de seneste ti år seksdoblet antallet af årlige forsendelser og servicerer i dag et bredt udsnit af forskellige virksomheder med kurerforsendelser.

Direktør for DSV XPress, Morten Lisby, siger: ”Vi er vokset betragteligt over årene og er inde i en rivende udvikling. Den voksende E-handel spiller selvfølgelig en stor rolle i forhold til de stigende mængder kurerforsendelser, men jeg synes også, at vi har god succes med at differentiere os i forhold til de klassiske kurerselskaber".

Morten peger på, at det blandt andet er DSV’s globale størrelse og evne til at levere 360 graders transportløsninger, der giver DSV XPress muligheden for at skille sig ud i markedet.

”DSV er meget mere end blå lastbiler, og det udnytter vores kunder med ’one-stop shopping’. Til forskel fra de klassiske kurerselskaber, har vi en helt unik mulighed for at se på tværs af de forskellige transportformer i DSV og finde gode alternative løsninger til vores eksisterende kurerprodukter”, forklarer Morten og uddyber:

"Får vi f.eks. henvendelser ind angående forsendelser til Island, har vi et godt internt samarbejde med DSV’s søfragt, som tilbyder effektive løsninger til priser, der er billigere end vores faste kurerservices. Har vi andre og billigere løsninger, som matcher kundens behov, tilbyder vi altid disse med som et alternativ”.

Fuldt overblik i bookingprocessen

I DSV XPress stræber de efter at præsentere de bedste løsninger for kunden, for det udgør en central del af den service, som er en væsentlig årsag til glade kunder. Morten Lisby fortæller:

”Det er vigtigt for os, at den enkelte kunde let og enkelt kan sammenholde pris og transittid, når det skal gå stærkt. Bookingprocessen er et kritisk øjeblik, som bare skal fungere og skabe en god og tryg oplevelse hos kunden. Med myDSV, der er vores nye online bookingportal, har vi skabt det nødvendige fulde overblik, som er med til at guide kunden i valget af løsning ud fra det eksisterende behov”.

DSV XPress tilbyder tre forskellige kurerservices: Economy, Classic og Priority.

Specialister skræddersyer løsninger efter kundebehov og tilbyder fleksible prisstrukturer, som tilgodeser forskelligartede transportbehov.

Læs mere om de forskellige kurerservices