Vær opmærksom på falske beskeder i omløb
Falske beskeder forsøger at udgive sig for at være DSV. Her er gode råd til, hvad du skal gøre.
08-07-2025

Pas på falske beskeder i DSV’s navn
Vi er blevet gjort opmærksomme på, at der i øjeblikket florerer falske beskeder, som udgiver sig for at komme fra DSV - særligt via SMS. Disse beskeder forsøger at lokke modtageren til at klikke på links og er typisk led i et phishing-forsøg.Vær opmærksom og klik ikke på links, hvis du modtager beskeder, der virker mistænkelige – selv hvis de ser ud til at komme fra DSV.
Gode råd til din sikkerhed:
- Klik aldrig på ukendte eller mistænkelige links, især ikke i SMS’er eller e-mails.
- Slet beskeden, hvis du er usikker – det er den sikreste løsning.
- Vær skeptisk over for dårligt formulerede beskeder, ukendte afsendere eller beskeder med stavefejl og presserende sprog.
- Brug altid DSV’s officielle hjemmeside og kontaktkanaler, hvis du er i tvivl om en beskeds ægthed.
Kontakt os direkte, hvis du er i tvivl om hvorvidt en besked er ægte.