Global Transport and Logistics

DK / DA

myDSV

Nye regler for forsendelser af varer med lav værdi til Norge

Har din virksomhed forsendelser til Norge, skal du være opmærksom på de nye regler for varer med lav værdi.

https://www.dk.dsv.com/om-dsv/Presse/News/2020/01/nye-regler-for-forsendelser-af-varer-med-lav-vaerdi-til-norge

Den norske regering har valgt at udfase den nuværende 350-kronersgrænse for at sikre en fair konkurrence i Norge. 

350-kronersgrænsen betyder, at du som dansk virksomhed kan eksportere varer til norske kunder told- og afgiftsfrit, hvis varens samlede værdi er under NOK 350 inkl. fragt og forsikring.  

Udfasningen af told- og afgiftsfrie forsendelser af varer til Norge, der har en samlet værdi på under NOK 350, forløber således:

1. januar 2020 

Fra det nye år vil det ikke længere være muligt at sende fødevarer, drikkevarer og kosttilskud til Norge told- og afgiftsfrit med 350-kronersgrænsen. Fra den 1. januar skal der betales moms og udføres almindelig fortoldning på alle forsendelser.

På alle andre varegrupper gælder de nuværende regler for fortoldning af varer med ’low value’ frem til den 1. april. 

1. april 2020

Fra den 1. april skal der betales fuld moms og udføres fortoldning på alle varer af ’low value’ til erhvervs- og privatmodtagere i Norge. 

Har du forsendelser til Norge og har spørgsmål til de nye regler, tilbyder DSV’s toldafdeling en lang række services og rådgiver i specifikke toldforhold. 

Læs mere om DSV’s danske toldafdeling