Global Transport and Logistics
Vælg land

Vælg land

myDSV

Strejke i Australien har skabt større flaskehalse på havneterminaler

En længerevarende strejke i Australien tilbage i slutningen af september har resulteret i, at omtrent 35.000 søfragtscontainere ikke kom til Sydney som planlagt. Flaskehalse har nu spredt sig til andre havne i landet og kan skabe op til 4-5 ugers forsinkelse på søfragt til Australien.

Strejke i Australien har skabt større flaskehalse på havneterminaler

På nuværende tidspunkt er havnene i Australien cirka 14 dage efter tidsplanen grundet en længerevarende strejke tilbage i september måned, hvor havneterminaler på daglig basis lukkede ned for deres aktiviteter.

Som en konsekvens af strejken og de nuværende flaskehalse på havneterminaler springer flere skibe nu planlagte stop i Australien over for at undgå forsinkelser.  Skal containere til Sydney, hvor situationen står værst til, bliver de i stedet losset i byer som Melbourne eller Brisbane og transporteret videre til Sydney med lastbil, banetransport eller feeder-skib. 

Situationen i Australien har de seneste dage spredt sig som ringe i vandet til Singapore og Malaysia, som er stop for mange af de skibe, der har retning mod Australien. På grund af udfordringerne med flaskehalse ’down under’ vælger flere afsendere nu at få losset deres containere i havne undervejs på ruten. 

Ud fra den nuværende situation anslår DSV i Australien, at der i tiden frem kan forekomme forsinkelser på helt op til 4-5 uger med søfragt til Australien. Dette skyldes ikke mindst, at årets travleste periode for søfragt til og fra landet er i fuld gang.

Har du planlagte forsendelser med søfragt til Australien, anbefaler DSV i Danmark, at du henvender dig til din sædvanlige kontaktperson/transportør og forhører dig om alternative transportløsninger. 

Har du tidskritiske forsendelser til det australske marked er luftfragt lige nu et stærkt og effektivt alternativ. 

I DSV’s danske luftfragtsafdeling står de klar til at servicere dig og har plads til dine forsendelser på deres ugentlige konsolideringer til Sydney og Melbourne. 

Kontakt DSV’s danske luftfragtsafdeling
Læs mere om DSV’s luftfragt til og fra Australien