Tour de France indtager Danmark – det kan skabe forsinkelser
Få her overblikket over, hvorvidt leveringen af dit gods kommer til at blive påvirket, når Tour de France indtager de danske veje.
Touren løber af staben den 1. – 3. juli, og det kommer til at påvirke trafikken. Du skal derfor være opmærksom på, at der kan opstå små forsinkelser på dine leveringer.
Særligt i byerne hvor rytterne starter og kommer i mål, vil der, i perioder, være lukket af for trafikken.
Vær opmærksom på, at hvis din levering er forsinket på baggrund af touren, vil der være tale om små forsinkelser, og vi arbejder allerede på at minimere det.
Få overblikket over, hvornår der lukkes af i de forskellige byer:
KØBENHAVN (1. ETAPE):
Fredag den 1. juli køres første etape af Tour de France i København.
- 27. juni – 2. juli:
Enkeltstarten vil påvirke trafikken og parkeringsforholdene i hele København. - 27. juni:
Start- og målområdet på og omkring H.C. Andersens Boulevard og Rådhuspladsen bliver afspærret for kørsel og parkering. - 1. - 2. juli:
Ruten afspærres for kørsel, fra natten til fredag den 1. juli til lørdag eftermiddag d. 2. juli.
ROSKILDE – NYBORG (2. ETAPE):
Lørdag den 2. juli cykler rytterne fra Roskilde til Nyborg.
- 2. juli:
Trafikken i og omkring Roskilde, Lejre, Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Korsør og Nyborg bliver påvirket hele dagen. - 2. juli (kl. 13 – 18):
Storebæltsbroen er lukket i begge retninger.
VEJLE – SØNDERBORG (3. ETAPE):
Søndag den 3. juli cykler rytterne fra Vejle til Sønderborg.
- 3. juli:
Trafikken i og omkring kommunerne Vejle, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg bliver påvirket.