Global Transport and Logistics
Vælg land

Vælg land

MyDSV

Importerer du fra Indien, Indonesien, Kenya eller Vietnam?

Så skal du være opmærksom på ændringer i muligheden for nedsættelse af told fra 1. januar 2023

harbour

Fra årsskiftet er der indført markante ændringer i muligheden for at indføre varer til EU med nedsat told. Det gælder blandt andet Indien, Indonesien, Kenya og Vietnam.

SÆRLIGT OM INDIEN, INDONESIEN OG KINA

Visse toldpræferencer i GSP-ordningen er suspenderet for Indien, Indonesien og Kenya.

Det betyder, at nogle varegrupper ikke længere kan indføres med nedsat told, selvom det tidligere var muligt. Suspenderingen af toldnedsættelsen gælder foreløbigt fra 1. januar 2023 til udgangen af 2023. Importører skal betale den fulde tarifmæssige told af de importerede varer i hele perioden.

Se oversigt over suspenderede varekoder nederst i denne artikel.

SÆRLIGT OM VIETNAM

Vietnam udgår helt af GSP-ordningen, hvilket betyder at der fremover alene kan benyttes EU-Vietnam handelsaftalen til toldnedsættelse.

Det vil derfor ikke være muligt at importere varer med nedsat told med en REX-erklæring fra leverandøren.

I stedet skal man benytte EU-Vietnam-handelsaftalen, hvor flere varer kan importeres til en mere fordelagtig toldsats end GSP-ordningen. For at dokumentere en vares præferentielle Vietnam-oprindelse ifølge handelsaften, skal afsender udstede et EUR1-certifikat eller en eksportørerklæring.

Find skabelon til korrekt eksportørerklæring på side 1384 af handelsaftalen

Kontakt gerne dine leverandører i Vietnam allerede i dag, for at sikre at de fremsender de korrekte oprindelsesdokumenter til brug for din virksomheds importvarer.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er velkommen til at kontakte DSV’s toldafdeling på customs.support@dk.dsv.com eller på 7929 1230 hvis du har spørgsmål.

SUSPENDEREDE VAREKODER: INDIEN

Følgende varekoder er suspenderet fra 1. januar 2023:

 Varekode kapitel Varetype
 28, 29 Uorganiske og organiske kemikalier 
39  Plast og varer deraf 
42,43  Varer af læder; pelsskind og kunstigt pelsskind 
50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 60  Tekstilvarer (fibre og metervarer) 
68, 69, 70
Varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer og lignende materialer; keramiske produkter; glas og glasvarer 
71  Perler og ædle metaller 
72, 73  Jern, stål og varer af jern og stål
74, 75, 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83   Uædle metaller (undtagen jern og stål) og varer deraf (undtagen jern og stål) 
84, 85
Maskiner og apparater samt mekaniske redskaber; elektriske maskiner og apparater, elektrisk materiel samt dele dertil; 
86  Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje

 

Beklædning under varekodekapitlerne 61 og 62 bliver ikke berørt og virksomheder vil fortsat kunne indføre blandt andet beklædning til en lavere toldsats, såfremt oprindelsen er dokumenteret korrekt med en REX-erklæring fra afsender

læs mere om REX-erklæringer her

SUSPENDEREDE VAREKODER: INDONESIEN
Følgende varekoder er suspenderet fra 1. januar 2023:

Varekode kapitel Varetype 
1, 2, 4, 5 Levende dyr og produkter af dyr undtagen fisk 
15  Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier og voks 
25, 26, 27  Mineralske produkter 
44  Træ og varer deraf; trækul 

 

SUSPENDEREDE VAREKODER: KENYA

Følgende varekoder er suspenderet fra 1. januar 2023:

Varekode kapitel Varetype 
Levende planter og blomsterdyrkning

Har du spørgsmål?

Vores eksperter sidder klar til at hjælpe!

Kontakt os