Global Transport and Logistics
Vælg land

Vælg land

MyDSV

DSV leverer stærkt halvårsresultat med øgede markedsandele

DSV leverede stærke resultater i årets 2. kvartal i overensstemmelse med forventningerne og realiserede et fald i bruttoresultatet på 4,0 % og et fald på 12,4 % i EBIT før særlige poster sammenlignet med samme periode sidste år. Resultaterne afspejler en stærk præstation i de tre divisioner, der alle har taget yderligere markedsandele på trods af et konkurrencepræget marked.

En bro over vand der forener land

Stærke resultater for Q2 2024 med øgede markedsandele i alle divisioner

Sammenlignet med Q1 2024 leverede koncernen en nominel vækst i EBIT før særlige poster på 12,6 % i Q2 2024 drevet af stigende volumener og stabilisering af indtjeningen pr. sending i Air & Sea.
De justerede frie pengestrømme for Q2 2024 var påvirket af højere nettoarbejdskapital som følge af øget aktivitet og højere fragtrater i hele kvartalet.
På baggrund af de solide resultater i første halvår og forventningerne til andet halvår indsnævrer vi forventningerne til EBIT for hele 2024 til 15.500-17.000 mio. kr.

Jens H. Lund, Group CEO: "Vi har navigeret et udfordrende marked og leveret stærke resultater i 2. kvartal af 2024 drevet af positiv volumenvækst og stabilisering af bruttoresultatet pr. sending i Air & Sea-divisionen. Vi fortsætter med at vinde markedsandele i alle tre divisioner understøttet af vores styrkede kommercielle platform. Derudover har vi øget vores produktivitet i alle divisioner."
H1 rapport regnskab

Resultater i Q2 2024

På trods af et udfordrende marked leverede DSV en solid præstation i form af højere fragtmængder, øgede markedsandele på tværs af alle tre divisioner og solide pengestrømme. På baggrund af denne udvikling indsnævrer vi vores forventninger til helåret til 15.500-17.000 mio. kr. og lancerer et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1.500 mio. kr.

Air & Sea viste en fortsat stabilisering af bruttoresultat pr. enhed i Q2 2024 som følge af en stabil drift i et konkurrencepræget og uforudsigeligt marked. Selv om situationen i Det Røde Hav endnu ikke er synlig i vores finansielle resultater, forventes den at have en svagt positiv effekt i andet halvår af 2024. 

Road leverede igen tilfredsstillende resultater i et konkurrencepræget marked og realiserede et stabilt bruttoresultat og en stigning på 4,4% i EBIT før særlige poster for Q2 2024 sammenlignet med samme periode sidste år. Divisionen har yderligere styrket sit netværk ved etablering af control towers og udvidelse af det europæiske stykgodsnetværk i tæt samarbejde med de andre divisioner.

Solutions realiserede en vækst i bruttoresultatet på 8,1 % og en stigning i EBIT før særlige poster på 6,8 % for Q2 2024 sammenlignet med samme periode sidste år. På trods af midlertidig lavere udnyttelse af lagerkapacitet på nye lokationer leverede divisionen et stærkt resultat drevet af en stigning i ordrelinjer som følge af nye kundekontrakter. 

Vi har et godt fundament for at opnå yderligere vækst i et marked i konstant forandring, og vi vil fortsat fokusere på at have branchens højeste marginer, hvilket afspejler vores stærke konkurrencekultur og effektive drift. Opkøb er stadig en central del af vores strategi, og vi tror på, at kombinationen af organisk og uorganisk vækst vil skabe et stærkere DSV fremadrettet.

Vi evaluerer hele tiden vores drift med henblik på at optimere produktiviteten og opretholde en fleksibel og konkurrencedygtig forretning, der kan matche efterspørgslen i markedet, og vi investerer løbende i digital og fysisk infrastruktur, der kan bidrage til at øge produktiviteten. På baggrund af disse investeringer har vi i 2. kvartal lanceret et operationelt effektiviseringsprogram på tværs af hele koncernen. Vi forventer at se en gradvis effekt af disse initiativer over de kommende kvartaler, startende i 3. kvartal og med en helårseffekt i EBIT før særlige poster på ca. 750 mio. kr. i 2025.

Forventninger til 2024

På baggrund af vores resultater i første halvår af 2024 og vores forventninger til resten af året indsnævrer vi forventningerne til hele 2024 som følger:

  • EBIT før særlige poster forventes at ligge i intervallet 15.500-17.000 mio. kr. (tidligere 15.000-17.000 mio. kr.).
  • Den effektive skatteprocent forventes at være ca. 24 %. 
  • Engangsomkostninger (særlige poster) forventes at ligge i niveauet 650 mio. kr. i 2024.

Aktietilbagekøb 

En særskilt selskabsmeddelelse om et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1.500 mio. kr. vil blive udsendt i dag. Programmet starter den 24. juli 2024 og løber frem til den 22. oktober 2024.

Kontaktoplysninger

Investor Relations: Sebastian Rosborg, tlf. 43 20 33 87, sebastian.rosborg@dsv.com 
Pressekontakt: Jonatan Rying Larsen, tlf. 25 41 77 37, press@dsv.com

Med venlig hilsen, 
DSV A/S