DSV og Volvo indgår aftale, der vil skabe mere bæredygtig vejtransport
Den globale transport- og logistikvirksomhed DSV har indgået en aftale med Volvo Trucks om indkøb af 300 elektriske lastbiler. Aftalen, som er en af Volvos hidtil største ordrer på elektriske lastbiler, sker som et led i DSV’s ambitiøse klimamål på vejen mod en mere bæredygtig industri.
23-08-2024
DSV er på vej mod mere bæredygtige vejtransportløsninger. Tusindvis af lastbiler fragter hver dag varer for DSV’s kunder over hele verden, og i de kommende år vil et stigende antal af disse lastbiler være elektriske eller køre på bæredygtigt brændstof.
DSV og Volvo Trucks har i dag indgået en aftale med henblik på indsættelse af 300 elektriske nulemissionslastbiler på tværs af DSV’s europæiske aktiviteter. Aftalen omfatter også 500 brændstofeffektive diesel- og gasdrevne Volvo-lastbiler.
Alle lastbilerne, der forventes at blive leveret mellem 2024 og 2026, er en væsentlig del af selskabets mål om at øge sin flåde af elektriske lastbiler til 2.000 køretøjer inden 2030.
”Jeg er meget stolt af, at vi har styrket vores partnerskab med DSV. Samarbejde og en stærk forpligtelse til virkelig at gøre en forskel, er afgørende for at skabe bæredygtige transportløsninger og reelle CO2-besparelser. Denne ordre er et bevis på DSV’s tillid til vores virksomhed og et vidnesbyrd om, at CO2-neutral transport er en mulighed allerede i dag,” siger Roger Alm, President for Volvo Trucks.
”Tætte samarbejder på tværs af industrier giver DSV mulighed for at være med til at drive den grønne omstilling i branchen. Vi er glade for at kunne arbejde endnu tættere sammen med Volvo mod vores fælles mål om at mindske CO2-udledningen i transportindustrien. Som en af verdens største logistikudbydere stræber vi efter at gå forrest i den grønne omstilling, og denne aftale er et fantastisk eksempel på, hvordan vi sammen kan gøre nye teknologier skalerbare og tilgængelige i et omfang, så vores kunder i stigende grad kan få glæde af dem. Samarbejdet med Volvo er et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid for lastbiltransport,” siger Søren Schmidt, CEO DSV Road.
DSV’s ordre omfatter den nye Volvo FH Aero Electric, der med sin forbedrede aerodynamik er mere energieffektiv.
DSV er den største transportør af varer for Volvo Group, og bruger allerede Volvos elektriske lastbiler på ruter i Sverige og Danmark, hvor DSV har etableret ladeinfrastruktur med strøm fra solcelleanlæg på virksomhedens distributionscentre i Landskrona og Horsens.
Som en del af aftalen vil de nye lastbiler blive serviceret af Volvo, og nogle af dem vil fremover blive anvendt til at transportere varer for Volvo.
DSV og Volvo har begge tilsluttet sig Science Based Targets-initiativet, der har til formål at hjælpe private virksomheder med at fastsætte og opnå en række klimamål. DSV har et kortsigtet mål om at nedbringe sine udledninger af drivhusgasser (scope 1 og 2) med 50 %, og sine indirekte udledninger (scope 3) med 30 % inden 2030 i forhold til 2019. DSV og Volvo har begge forpligtet sig til et net-zero-mål for udledning af drivhusgasser i 2050, hvilket er i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i Parisaftalen.
3.800 elektriske lastbiler i 46 lande
Siden 2019 har Volvo leveret flere end 3.800 elektriske lastbiler til kunder i 46 lande verden over. Volvo har lige nu branchens mest omfattende produktsortiment bestående af otte fuldt elektriske modeller, der opfylder en række forskellige brugsbehov – fra distribution og affaldshåndtering i byzoner til regional transport og byggeri. Indtil nu har Volvos elektriske lastbiler tilsammen kørt mere end 90 millioner kilometer på vejene, eller 2.200 gange rundt om jorden.