Global Transport and Logistics

DK / DA

myDSV

Har din virksomhed styr på reglerne ved import af træemballage?

Her er din guide til korrekt behandling og forudanmeldelse ved import af træemballage – der gælder nemlig særlige regler, alt afhængig af hvor du importerer fra.

man drives trucks

Træemballage, der indføres fra tredjelande, skal som hovedregel være varmebehandlet eller gasset i henhold til den international standard ISPM-15.

Men der gælder særlige regler for import – både afhængig af hvilket land du importerer fra, og hvilken varetype du importerer.

Har du stadig spørgsmål til din emballage, når du har læst guiden, så kan DSV’s toldafdeling hjælpe dig videre. Du kan kontakte os på +45 7929 7104 eller på mail til customs.support@dk.dsv.com.

Læs mere om toldservices

GUIDE

KINA, INDIEN OG HVIDERUSLAND

Du skal forudanmelde din træemballage, hvis du importerer en række særlige varetyper fra Kina, Indien og Hviderusland. Det gælder både, hvis emballagen er læsset med eller emballerer varerne.

Vær opmærksom på at anmeldelsen skal ske, uanset om træemballagen fremgår af faktura og tolddokumenter. Kravet gælder også engangspaller, pallerammer, planker og andet træ benyttet i emballeringen.

Forudanmeldelsen skal ske til Landbrugsstyrelsen forud for import, og din virksomhed anmelder selv i systemet TRACES. Du kan læse mere om TRACES og forudanmeldelse hos Landbrugsstyrelsen.

Kravet om forudanmeldelse gælder for eksempel træemballage benyttet til transport af sten, fliser, trævarer og aluminiumsplader. Se nedenstående liste for det fulde overblik over varer der medfører en obligatorisk forudanmelde af træemballagen, når varen importeres fra Kina, Indien og Hviderusland.

 

KRAV OM FORUDANMELDELSE

Kravet om forudanmeldelse gælder varer, der tariferes i kapitlerne:
2514 – 2515 – 2516 – 4401 – 4415 – 6801 – 6802 – 6803 – 6907 – 7606


TRANSPORT INDEN FOR EU

Som udgangspunkt er der ikke krav om mærkning og behandling af træemballage ved transport inden for EU.

SÆRLIGE REGLER FOR IMPORT FRA SPANIEN OG PORTUGAL

Træemballage fra Portugal og Spanien skal være behandlet og mærket i henhold til ISPM-15 standarden. Dette skyldes fund af fyrrevednematoder i områderne.

Ved du heller ikke, hvad fyrrevednematoder er?

Du kan læse mere om dem hos Skovforeningen.

LÆS MERE

Læs mere om reglerne og de særlige varegrupper, der er omfattet hos Landbrugsstyrelsen. Her finder du også flere oplysninger om Brexits betydning for import af træemballage, til og fra Storbritannien.

Har du spørgsmål?

Vores eksperter står klar til at hjælpe dig.

Kontakt os