Global Transport and Logistics

DK / DA

myDSV

Pålideligheden stiger i bløde markeder

De nyeste markedsdata, som blev tilgængelige i starten af det nye år, bekræfter den fortsatte nedtur på containermarkederne.

For afskiberne er der dog gode nyheder vedrørende den operationelle kvalitet. Den globale rettidighed blev forbedret således, at 57% af alle skibe på langfart ankom til tiden i november 2022. Dette er stadig under det normale niveau fra før pandemien, som typisk svingede mellem 70-80%, men er en stor forbedring fra de 30%, som rederierne præsterede i januar 2022.

FALDENDE FRAGTMÆNDGER BETYDER, AT RETTIDIGHEDEN STIGER

Den største forbedring - blandt de vigtigste handelsruter - blev set på skibene fra Europa til Asien. Rettidigheden er øget fra en bund på 13% til en nuværende rettidighed på 52%. Flaskehalse i havnene på den amerikanske østkyst har betydet, at forbedringerne her ikke har været så store som andre steder. Rettidigheden fra både Asien og Europa til den amerikanske østkyst er stadig under 40%. Størrelsen på den gennemsnitlige forsinkelse er også mindsket markant. Det betyder, at det nu blot er 5.5% af verdensflåden af containerskibe, som ikke er tilgængelige grundet forsinkelser. Hvis de operationelle forbedringer fortsætter, i samme takt som vi har set i de seneste 10 måneder, betyder det, at man kan forvente normale operationer igen fra slutningen af Q1 2023.

Men disse gode nyheder er samtidig en del af drivkraften bag nedturen i markedet. Det betyder, at der fra januar til november 2022 er blevet tilført 8.5 % ekstra kapacitet globalt – kapacitet som i starten af 2022 var fanget i nærmest uendelige køer ud for verdens store havne. Denne tilgang af kapacitet er unødvendig, når fragtmængderne samtidig falder. De globale fragtmængder målt i TEU faldt -9.5% i november sammenlignet med året før, og er også faldet med -2.5% sammenlignet med november 2019 (før pandemien). Faldet i fragtmængder er især stærkt på de største handelsruter. Mængden af containere fra Fjernøsten til Europa faldt med -18% i november, og fra Fjernøsten til Nordamerika faldt de med hele -26% målt mod samme måned året før.

VELKENDTE RISIKOFAKTORER BØR IKKE IGNORERES

Rederierne har forsøgt at aflyse afsejlinger for bedre at matche udbud og efterspørgsel. Hen mod slutningen af december blev dette mødt med en smule succes, idet de store fald i fragtraterne blev afløst af en stabilisering fra Asien til Europe og Nordamerika. Men dette niveau var meget lavt, når man ser på spot rate data fra Drewry World Container Index.

Til slut bør det bemærkes, at det nye år er startet med tydelige eksempler på, at velkendte risikofaktorer ikke bør ignoreres. Havnen i Lissabon i Portugal blev ramt af et succesfuldt cyberangreb, og et stort bulkskib med korn fra Ukraine gik på grund i Suez kanalen.

Heldigvis fik cyberangrebet ikke store operationelle konsekvenser i Lissabon, og skibet i Suez kanalen blev trukket fri og fjernet indenfor ganske få timer. Men disse begivenheder bør stå som tydelige indikationer på, at enhver som er ansvarlig for forsyningskæderne, bør have relevante backupplaner og procedurer på plads.

This information in English 

Læs mere om vores søfragts services 

Har du spørgsmål?

Vores eksperter står klar til at hjælpe dig.

Kontakt os
Få et tilbud