Log ind

Registrer

která odpovídá vaší firmě.

Det ligner et sporingsnummer. Vil du spore dette nummer?

Hvordan vil du spore din forsendelse?

Find præcis det, du leder efter

Vælg din placering og dit sprog

DSV og Schenker har officielt slået sig sammen

dbschenker.com er blevet fusioneret med DSV.com. Gå til din DB Schenker selvbetjening eller luk denne besked for at besøge DSV.com. 

OPDATER VENLIGST DINE FAVORITTER/BOGMÆRKER.

Schenker selvbetjeningsværktøjer Læs mere om Schenker-opkøbet

Udsigt til overkapacitet

Af Lars Jensen, CEO & Partners v. Vespucci Maritime

Vi er netop kommet gennem en stærk højsæson i containershipping, og der er betydelige usikkerheder fremadrettet, hvor vejret kommer til at spille en betydelig rolle i konkurrence med geopolitikken.  

Men der er også potentielt gode nyheder i krisen i det Røde Hav.

De seneste data fra Container Trade Statistics viser, at de globale fragtmængder målt i TEU voksede med 5.5% i juni sammenlignet med juni sidste år. Hvis man tager tallene for den amerikanske handelskrig samt Hormuz-krisen ud af ligningen, ser man, at resten af verden er vokset med 9.6%, hvilket er meget stærkt.

Hvad der er endnu mere vigtigt er, at de største stigninger i fragt også er set på ruterne med de længste sejlafstande. Det betyder, at måler man efterspørgslen i TEU*Miles, er væksten i juni hele 7.1%.

Det er denne stærke vækst i efterspørgslen, som førte til en stærk højsæson i sommeren 2026. Det medførte, at spotraterne nåede, og i nogle tilfælde oversteg, det vi så sidste år.

I begyndelsen af 2026 var forudsigelsen, at højsæsonen i 2026 ville være stærk, men ikke helt lige så stærk som i 2025. Det, der ændrede sig, var 2 elementer. Fragtmængderne steg mere end forventet, og dertil kom effekten af Hormuz-krisen, som ikke var på tapetet i starten af 2026.

Hormuz-krisen forværrede flaskehalsproblemerne i nogle havne samt forlængede sejlruterne for noget af lasten. Begge dele medvirker til at effektivt reducere den tilgængelige skibskapacitet.

Udsigt til overkapacitet

Der har været meget snak i markedet om kommende overkapacitet, og den forventning bør være uændret. Det, der skal huskes er, at forventningen om overkapacitet aldrig relaterede sig til 2026, men til 2027 og fremover. I 2026 var forventningen blot 4-5% vækst i kapacitet, hvilket markedet godt kan absorbere.

Rederierne har skibe på ordre svarende til 38.7% af den nuværende flåde, og disse bliver leveret over de næste 3-3½ år. Selv hvis vi ser markant skrotning af gamle skibe, injektion er det svært at se, at denne injektion af skibe kan ske uden, at der kommer overkapacitet. Medmindre der opstår nye problemer, som absorberer kapaciteten.

Vi ville have set markant overkapacitet i 2024, hvis ikke det var, fordi krisen i det Røde hav opstod, og ruten rundt om Afrika absorberede den overskydende kapacitet.

Men netop i det Røde Hav er der udsigt til forbedring. CMA CGM har længe opereret en del skibe via Suez. Netop nu er der tale om nogle (men ikke alle) af deres skibe på deres EPIC, FAL-1, FAL-3, OCR, MEDEX, MEX og BEX2 services. Maersk og Hapag-Lloyd er ved at omlægge deres Gemini-services AE15/SE3 og AE19/SE4 til Suez og Maersk har også gjort det med deres MECL-service. COSCO/OOCL har bebudet en ny direkte service fra Fjernøsten til det Røde Hav også gennem Bab el-Mandeb strædet.

Disse er alle indikationer på en langsom tilbagevenden til normaltilstanden. Skulle det fortsætte, vil vi dermed også se store mængder kapacitet vende tilbage til markedet, i takt med at sejlafstandene mindskes. Dette er det modsatte af at modvirke den kommende overkapacitet.

Det virker mindre sandsynligt, at Hormuz-krisen bliver løst snart, og dermed må den nuværende situation forventes at fortsætte. Skulle krisen forværres, er worst-case, at den spreder sig til Suez-kanalen. Vi har for nylig set et tankskib blive angrebet med en drone, mens det var i havn i Damietta i Ægypten. Der er ikke blevet sat navn på, hvem der foretog angrebet. Men det kan tolkes som en ”advarsel” om, at Suez ikke er udenfor rækkevidde, hvis krisen forværres. Skulle det ske, ville det føre til markante omlægninger og dermed yderligere absorption af skibskapacitet.

El Niño kan udfordre Panamakanalen

Et meget forudsigeligt problem relaterer sig til Panama.

Vejrfænomenet El Niño er begyndt igen her i sommeren 2026. Når der er El Niño, er der øget risiko for mindsket regn i Panama, og dermed lavere vandstand i Gatunsøen. Panamakanalens sluser er drevet af vandet fra Gatunsøen, og mindsket vandstand fører til kapacitetsreduktion i kanalen. Sidst vi så det, var i 2023-2024.

Ser man på vejrdata for El Niño sammen med data for vandstanden i Gatunsøen, finder man, at hver gang El Niño er kategoriseret som ”Stærk” eller ”Meget stærk”, fører det til markant lavere vandstand.

Den nye opdatering fra midt august siger nu 100% sandsynlighed for ”Stærk” eller ”Meget stærk” El Niño fra september til december. Den siger også, at der er 67% sandsynlighed for den stærkeste El Niño nogensinde siden målingerne begyndte i 1950.

Myndighederne, som opererer Panamakanalen, har allerede indført begrænsninger på nogle skibe for at spare på vandet. Men med udsigten til den stærkeste El Niño nogensinde er det vigtigt, at alle afskibere, som benytter Panamakanalen, ser på deres planlægning. Man bør som minimum forvente øgede fragtrate tillæg fra rederierne. Dertil må man forvente, at ikke al last, der fragtes i dag, kan komme gennem kanalen. Man bør derfor allerede nu se på, hvordan man kan benytte alternative ruter for at få flyttet sin last.

English version

Læs om vores søfragtsservices

Har du nogen spørgsmål? Vores eksperter står klar til at hjælpe dig.