Når det hele hænger sammen: Sådan sikrer en velfungerende supply chain, at omnichannel-strategien holder kursen.
I modebranchen er siloopdelt lagerstyring en stille trussel mod marginerne og samtidig en betydelig risiko for både omdømme og markedsandel.
Forbrugerne handler i dag naturligt på tværs af butikker, webshops, markedspladser og sociale medier. Men mange modebrands har endnu ikke etableret en omnichannel-forsyningskæde der kan understøtte denne adfærd uden at tabe fortjeneste.
Omnichannel-modenhed afgøres tidligere i værdikæden: af hvordan lager integreres, hvordan ordrer orkestreres, hvordan fulfillment vælges, og hvordan returneringer håndteres på tværs af netværket. Intet af dette foregår i kundevendte processer. Det ligger i driftsmodellen og det er også her, løsningen findes.
Spørgsmålet for de fleste brands er ikke længere, om omnichannel-forsyningskæden betyder noget – det handler om, hvordan de kan gøre deres forsyningskæde responsiv, robust og kontrolleret nok til at holde trit med markedets efterspørgsel .
Returneringer afslører fragmentering tydeligst
Intet sætter en fragmenteret forsyningskæde på prøve som en returnering. Returvolumenerne er heller ikke ens på tværs af markeder, de varierer markant, hvilket netop er grunden til, at en lagerstruktur uden regional indsigt og med silo-opdelte salgskanaler har svært ved at håndtere dem effektivt. Denne oversigt illustrer et overordnede estimat af udfordringen:
Markedet | Anslået returprocent for mode |
Japan | 2 % |
APAC (bredt) | ~5–15% |
USA | ~20–25% |
Storbritannien | ~30–40% |
Tyskland | op til ~40% |
Schweiz | op til ~60% |
Det er netop variationen, der er pointen. Én global returproces kan ikke effektivt understøtte et netværk, hvor Japan har meget lave returvolumener, mens Schweiz oplever returneringer på mere end halvdelen af de afsendte varer. Tyskland ligger i den høje ende, primært på grund af en stærk katalogsalgskultur. Som Sara Gerdner Kalle, Chief Commercial Officer for Contract Logistics i DSV, beskriver det, er der tale om forbrugere, som i praksis "tager prøverummet med hjem." Når en returneret vare derefter bruger dage på konsolidering, vurdering og refundering, betaler brandet to gange: Først gennem en langsom tilbagebetaling, der svækker kundeloyaliteten, og dernæst når sæsonvarer misser deres salgsvindue og ender på udsalg.
Det strategiske skift: et integreret lager
Den strukturelle løsning er at stoppe med at bygge nye kanaler oven på en ældre struktur og i stedet samle detailhandel, webshops, sociale medier og markedspladser i én integreret lagerløsning frem for separate lagre med forskellige mål.
En integreret model giver mulighed for at udskyde lagerallokeringen så længe som muligt. På produktionstidspunktet ved ingen med sikkerhed, hvor efterspørgslen bliver størst. Derfor handler det om at udsætte beslutningen om kanal og destination længst muligt. Det er kun muligt, når én logistikpartner styrer det samlede flow og holder mulighederne åbne, indtil markedet viser, hvor varerne bedst kan placeres.
Fire kompetencer, der får omnichannel til at fungere
At opbygge en forsyningskæde, der kan understøtte denne model, handler om at få fire kompetencer til at fungere som ét samlet system:
1. Synlighed – integreret lagerstyring, overvåget fra start til slut
En virksomheds samlede lagerallokering administreres gennem en integreret lagerinfrastruktur og spores på både PO- og SKU-niveau via et control tower og én samlet synlighedsplatform. Denne realtidsindsigt gør det muligt at omfordele lager til de bedst performende markeder i realtid og eliminere de blinde vinkler, der ofte opstår ved overdragelser mellem led i forsyningskæden.
I dag gør stærk synlighed i lagerbeholdningen det muligt for modebrands at synkronisere varer på tværs af salgskanaler og reducere risikoen for udsolgte varer.
2. Connectivity – integration som en strategisk kompetence
Jo nemmere det er at koble nye salgskanaler, transportører eller services på, desto mindre behov er der for at redesigne forsyningskæden, hver gang markedet ændrer sig. Ved at konsolidere mange forskellige lagersystemer til én samlet løsning kan en returvare indleveret i Tyskland indgå i den samme lagerbeholdning som varer placeret i Spanien.
Denne integration gør det også muligt for brands at tilbyde et bredt udvalg af leverings- og returmuligheder:
- Køb online og afhent i butik
- Levering direkte fra butik
- Levering til pakkeboks eller via kurér
Samt en returproces, der tilbyder den samme fleksibilitet den modsatte vej.
For levering til butikker og shoppingcentre kan det eksempelvis omfatte tidsbestemte natleveringer eller transport af garment-on-hanger-stativer, så butikkens medarbejdere kan sætte varerne direkte ud på salgsgulvet.
3. Skalerbarhed – når skala skaber fleksibilitet
Volumenerne i en omnichannel-forsyningskæde udvikler sig sjældent lineært. Multi-user megacampuses, som eksempelvis DSV’s faciliteter på cirka 200.000 m² i Holland, giver brands mulighed for at skalere både bemanding og lagerkapacitet ved at trække på ressourcer, der deles på tværs af mange kunder. Det er en fleksibilitet, som dedikerede og isolerede lagerløsninger ikke kan matche.
Automatisering forstærker dette: forudinvesterede systemer gør det muligt at øge kapaciteten ved blot at forlænge skifternes arbejdstid og tilføre få ekstra medarbejdere, hvilket gør spidsbelastninger til en rutineopgave frem for en udfordring. Målet er ikke automatisering for automatiseringens skyld. Automatisering og i stigende grad AI-understøttede prognoser gør det muligt for forsyningskæden at håndtere uforudsete udsving i efterspørgslen.
For de færreste brands giver det mening at opbygge denne kapacitet alene. Derfor vælger mange at lægge den i hænderne på en logistikpartner med den nødvendige størrelse. Den samme skala gælder transporten. Et omfattende netværk inden for sø-, vej- og luftfragt gør det muligt at skifte transportform, når markedsforhold ændrer sig, eller når ruter bliver forstyrret, uden at kapaciteten skal genforhandles fra bunden.
4. Cirkularitet – returstrømme integreret i samme lagerbeholdning
Returneringer bevarer kun deres værdi, når de håndteres hurtigt og indgår i den samme lagerbeholdning som det fremadgående vareflow. Klassificering ved returpunktet, lokal klargøring gennem kvalitetskontrol, steaming, ommærkning og i stigende grad reparation samt hurtig tilbageføring til salgbart lager inden for få dage frem for uger er afgørende for at bevare produktets værdi og undgå nedskrivninger.
Cirkularitet stopper heller ikke ved videresalg. Produkter, der ikke kan sælges igen, skal stadig håndteres ansvarligt på en måde, der beskytter både brandet og miljøet.
Det strategiske budskab
Når salgskanaler samles i én integreret lagerbeholdning, understøttet af én logistikpartner, og beskyttelsen af fuldprismarginen tænkes ind i designet fra starten, ændres definitionen af, hvad der kendetegner en stærk omnichannel-strategi. Som Ronald Poort udtrykker det:
“Omnichannel-modenhed måles ikke på antallet af salgskanaler, som et brand opererer i. Den måles på, hvor godt forsyningskæden forbinder disse kanaler på en måde, der opleves som problemfri for kunderne og samtidig er bæredygtig for virksomheden.”
Når forbindelsen mellem kanalerne fungerer optimalt, ophører omnichannel med at være en kilde til kompleksitet og marginudfordringer. I stedet bliver det en kilde til robusthed, hvor virksomheden kan betjene enhver kanal, håndtere efterspørgsel og administrere returneringer gennem én integreret lagerstruktur.
Succesfuldt omnichannel-fulfillment i modebranchen bygger i sidste ende på samlet lagerstyring, end-to-end synlighed og skalerbare logistikløsninger.
FAQ
-
Omnichannel-fulfillment er styringen af lager, ordrer, leveringer og returneringer på tværs af e-handel, fysiske butikker, markedspladser og sociale salgskanaler gennem én samlet forsyningskæde.
-
Brands synkroniserer lagerbeholdningen gennem integrerede lagerstyringsplatforme, som giver realtidsindsigt i beholdningen på tværs af lagre, butikker og fulfillment-centre.
-
Omnichannel-fulfillment forbedrer kundeoplevelsen ved at reducere udsolgte varer, tilbyde fleksible leverings- og returmuligheder samt sikre hurtigere ordrebehandling og refundering.
-
De mest almindelige udfordringer omfatter fragmenteret lagerstyring, høje returvolumener, pres på logistikken i højsæsoner, manglende lagersynlighed og behovet for at levere ensartede serviceniveauer på tværs af kanaler.