Log ind

Registrer

která odpovídá vaší firmě.

Det ligner et sporingsnummer. Vil du spore dette nummer?

Hvordan vil du spore din forsendelse?

Find præcis det, du leder efter

Vælg din placering og dit sprog

DSV og Schenker har officielt slået sig sammen

dbschenker.com er blevet fusioneret med DSV.com. Gå til din DB Schenker selvbetjening eller luk denne besked for at besøge DSV.com. 

OPDATER VENLIGST DINE FAVORITTER/BOGMÆRKER.

Schenker selvbetjeningsværktøjer Læs mere om Schenker-opkøbet

Skabt til et comeback: En cirkulær forsyningskæde til returnering, reparation og videresalg

I modebranchen starter nedtællingen, så snart en vare returneres. Hver dag i transit, kø eller ventetid på vurdering bringer produktet tættere på prisnedsættelser, der udhuler marginen, medmindre forsyningskæden er designet til hurtigt at genvinde værdien.

Omvendt logistik-flow for mode er blevet tre udfordringer i én: et pres på marginerne, en risiko for kundeoplevelsen og nu også et regulatorisk krav. Derfor er emnet rykket fra back-office-diskussioner til et strategisk fokus på ledelsesniveau. Men selvom brands skal forholde sig direkte til disse udfordringer inden for cirkularitet, vil de mest fremsynede aktører også se de værdifulde muligheder og omsætte dem til en konkurrencefordel.

Tøj på bøjler der bliver håndteret på et fashion logistikfacilitet.

Returneringer har nået et vendepunkt

To udviklinger påvirker de samme produkter samtidigt:

  • Reguleringer: Ansvaret for produkters end-of-life flyttes i stigende grad over på brandet. Den mest markante regulering er EU’s Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR), som forbyder store virksomheder at destruere usolgt tøj og fodtøj. De samme regler forventes at gælde for mellemstore virksomheder fra 2030. Fra juli 2026 bliver destruktion, som længe har været en løsning for overskydende og returneret lager, begrænset ved lov. Det er ikke et marginalt tiltag. Det anslås, at 4-9 % af usolgte tekstiler i Europa destrueres, før de nogensinde bliver brugt, og reglerne gælder alle brands, der sælger produkter i EU, uanset hvor de har hovedsæde. Californien har ligeledes vedtaget Responsible Textile Recovery Act of 2024 (SB 707), og lignende lovgivning forventes at opstå andre steder i verden.    
  • Muligheder: De produkter, der tidligere blev kasseret, repræsenterer i stigende grad en værdifuld ressource. Det globale secondhand-marked forventes at vokse til omkring 393 milliarder USD i 2030 og vokser omtrent dobbelt så hurtigt som den øvrige modebranche. Videresalg og reparation er ikke længere nicheaktiviteter. De udvikler sig til selvstændige salgskanaler.

Tilsammen løfter disse faktorer den strategiske betydning af omvendt logistik. En returneret kjole solgt til fuld pris bevarer sin værdi, når den er tilbage på hylden igen efter få dage. Den samme kjole, der sidder fast i en længerevarende returproces i tre uger, ender ofte på udsalg eller bliver efter midten af 2026 et compliance problem uden en enkelt løsning.

Skab værdi igen - og hurtigt

Den største omkostning ved en retur er ikke transport af produktet. Det er langsom håndtering af varen. Lange returforløb forsinker videresalg og for lavværdi varer kan håndteringsomkostningerne hurtigt overstige salgsprisen, før varen når tilbage på hylden.

Volumenerne bag reurstrømmen er både høje og meget ujævnt fordelt. I modebranchen kan returneringsrater nå op til 40 % af produkter solgt, men forskellene mellem markeder er markante - fra ca. 2,5 % i Japan til helt op mod 60 % i Schweiz. En ensartet returprocess kan ikke effektivt håndtere så store forskelle.

Samtidig er der tre centrale faktorer, som gør hurtig håndtering til en nødvendighed.

Flere og flere brands gør returflows til et konkurrenceparameter gennem gensalgskanaler, certificerede brugtprogrammer og secondhand-sortimenter i butikkerne. Målet er derfor klart: at genvinde mest mulig værdi og gøre det hurtigt.

Ronald Poort

Cirkularitet handler om mere end returneringer

Værdigenvinding er kun en del af historien. Som Ronald Poort, Head of DSV’s Consumer Vertical, forklarer:

"Cirkularitet handler om mere end returneringer. Det handler også om reparation og genbrug. Det handler om at få mere værdi ud af hele produktets livscyklus, inklusiv ved produktets end-of-life.”  

Denne forskel har konkrete operationelle konsekvenser. En forsyningskæde, der udelukkende er designet til at behandle returneringer hurtigere, løser måske kun en tredjedel af udfordringen.

Det samlede billede omfatter tre discipliner: effektive returstrømme, reparation og klargøring samt ansvarlig håndtering ved produktets end-of-life. Hver disciplin har sin egen logik og i stigende grad også sine egne regulatoriske krav, fra udvidet producentansvar (EPR), hvor brands finansierer indsamling og genanvendelse, til det Digitale Produktpas, som gør livscyklusdata til en forpligtelse.

Ronald Poort sammenligner udviklingen med elektronikbranchen, hvor sælgeren allerede har ansvar for produktets håndtering ved slutningen af dets levetid. 

“Det er den retning, modebranchen bevæger sig i,” forklarer han. “Den, der sælger produktet, er ansvarlig for det helt frem til end-of-life, så det ikke bliver smidt ud eller destrueret." 

Automatiseret conveyorsystem i et moderne lager.

Hastigheden i værdigenvinding beskytter marginen

Den strategiske løsning er et samlet, lukket kredsløb, hvor outbound logistics, omvendt logistik og value-added services deler én lagerbeholdning, ét system og én operationel platform. Returneringer beskytter kun marginen, når de behandles hurtigt og indgår i den samme aktive lagerbeholdning som det fremadgående vareflow. Derfor er cirkulære kapacitet og integreret lagerstyring to sider af samme løsning.

Sara Gerdner Kalle, Chief Commercial Officer for Contract Logistics i DSV, beskriver den kommercielle logik således: 

"Hvis afhentningen, returtransporten til lageret, kvalitetskontrollen og tilbageføringen til markedet sker hurtigt og effektivt, er det cirkularitet i praksis. Og det reducerer risikoen for at miste margin på produktet." 

Den aktør, der forkorter tiden fra retur til videresalg, beskytter både bruttomargin, sell-through-rate og i stigende grad også sin regulatoriske position.

At opbygge det kredsløb, der gør dette muligt, afhænger af fire centrale initiativer:

  • Vurder varen ved returpunktet

    Returneringer bør opfanges og vurderes tæt på forbrugeren, eksempelvis i regionale distributionscentre, frem for at sende brugte eller beskadigede varer tilbage over landegrænser til et centralt hub. Menneskelig kvalitetskontrol spiller fortsat en afgørende rolle. Trænede specialister inspicerer, rengør og vurderer varerne. Beslutningskriteriet er enkelt: Hvis varen kan klargøres og videresælges inden for kort tid, bliver den i det regionale lagerflow, og den omkostningstunge returtransport undgås. 

  • Klargør, genskab – og i stigende grad: reparér

    Value-added services bringer produkter tilbage til A-kvalitet gennem kvalitetskontrol, steaming, ommærkning og sikkerhedsmærkning. Over et bestemt prisniveau giver reparation også kommerciel mening. DSV samarbejder eksempelvis med en større sportswear-virksomhed om at reparere returneret fodtøj, hvor gensåling kan skabe ny værdi frem for kasseret. Et signal om, hvor værdigenopretning er på vej hen.

  • Synkronisér netværket i ét system

    Et synkroniseret lagerstyringssystem på tværs af flere lokationer sikrer, at en returnering modtaget på ét marked registreres i den samme aktive lagerbeholdning som produkter på andre markeder. Det muliggør hurtig inspektion, hurtig refundering og øjeblikkelig genaktivering til salg uden unødig transport på tværs af landegrænser.

  • Etablér compliant løsninger ved produktets end-of-life

    For produkter, der reelt ikke kan videresælges, kræves løsninger som genbrug, donation, videresalg, sortering til fiber-til-fiber-genanvendelse samt kontrolleret bortskaffelse, der forhindrer produkter i at ende på det sorte marked eller som affald. Håndteres det korrekt, bliver det Digitale Produktpas et aktiv frem for en byrde og fungerer som et datagrundlag, der også understøtter autentificering og videresalg. 

Alle fire kompetencer understøttes af et lagernetværk, der er designet til at reducere klimaaftrykket fra disse varestrømme frem for at øge det: certificerede lavemissions-campusser med fælles faciliteter samt solenergi, geotermisk energi og batterilagring på stedet, som hjælper med at reducere kundernes Scope 3-udledninger.

Har du spørgsmål, brug for sparring eller ønsker at drøfte dine logistiske behov?

Kontakt vores eksperter inden for Consumer & Fashion Logistics i dag.:

Contact us now

Sådan ser succes ud

Det vigtigste nøgletal er tiden fra retur til videresalg. Når cyklussen reduceres fra uger til dage, beskyttes marginen mod både sæsonmæssig værdiforringelse og regulatoriske krav. Omkring dette nøgletal findes en række sammenhængende resultater.

  1. 1

    Genvind marginen i stedet for at afskrive den

    En returvare, der hurtigt vurderes og sælges igen, kan fastholde sin fulde værdi. Den samme vare mister værdi, hvis den bliver fanget i en langsom returproces og ender med rabat eller kassering. Effektive cirkulære processer, understøttet af de rette regulatoriske rammer, kan løfte bruttomarginen til omkring 55 % ved videresalg og 41 % ved reparation (Ellen MacArthur Foundation).

  2. 2

    Tilbagebetal hurtigere

    Hurtigere vurdering og behandling af returneringer betyder hurtigere refundering. På et marked, hvor fem dages ventetid på tilbagebetaling ofte opfattes som for langsomt, er hastighed det, kunden husker.

  3. 3

    Fjern en forpligtelse fra balancen

    Efter juli 2026 er destruktion af usolgte varer ikke længere en mulighed for store brands. Derfor bliver det afgørende at undgå destruktion, opnå EPR-parathed og håndtere data til det Digitale Produktpas som en del af en effektiv risikostyring. 

  4. 4

    Reducér Scope 3-udledninger på en måde, der kan rapporteres til ledelsen

    Grøn lagerdrift og skift mellem luft-, sø- og vejtransport reducerer CO₂-aftrykket fra returstrømme og skaber dokumenterbare resultater til bæredygtighedsrapporteringen.

Det strategiske budskab

Instinktet om at betragte returneringer som en omkostning, der skal minimeres, er en dyr fejltagelse. De virksomheder, der vil klare sig bedst, er dem, der ser hastigheden i værdigenvinding som en margin-driver, der skal maksimeres. Det kræver et integreret setup, hvor outbound- og omvendt logistik håndteres under samme tag, og hvor varer vurderes allerede ved returneringen, så de hurtigt kan sættes til salg igen, før deres værdi forsvinder.

Cirkulære kapaciteter er blevet en forudsætning for markedsadgang i EU og ikke længere et bæredygtighedsinitiativ, som brands kan vælge at udsætte. De virksomheder, der ser dette som en mulighed frem for en forpligtelse, vil skabe et forspring. Videresalg bliver en marginmulighed, reparation bliver et differentieringsparameter, og det Digitale Produktpas bliver et værdifuldt dataaktiv. De vil stå stærkere end virksomheder, der stadig leder efter måder at komme af med overskydende lager på.

Én vigtig pointe til sidst: Cirkularitet handler om mere end returneringer. En forsyningskæde, der alene er designet til at få varer hurtigere retur, løser kun en del af udfordringen. Reparation og ansvarlig håndtering ved produktets end-of-life bør også være en del af strategien. Sammen er det dét, der gør et produkt og dets margin klar til et nyt liv.

Contact our Fashion Logistics experts now

FAQ


  • Omvendt logistik i modebranchen omfatter transport, inspektion, reparation, klargøring, videresalg eller genanvendelse af returnerede varer efter, at de har forladt kunden.


  • En cirkulær modeforsyningskæde holder produkter og materialer i omløb gennem returnering, reparation, klargøring, videresalg, genanvendelse og ansvarlig håndtering ved produktets end-of-life. 


  • Logistik muliggør produktgenvinding, lagerindsigt, reparationsprocesser, håndtering af videresalg og genanvendelsesflow, som understøtter virksomhedens cirkularitetsmål. 


  • Brands kan opbygge en cirkulær forsyningskæde ved at integrere omvendt logistik, reparationsservices, videresalgskanaler, take-back-programmer og genanvendelsesløsninger i én samlet driftsmodel. 


  • Reparation og klargøring forlænger produkters levetid, øger værdien ved videresalg og reducerer spild. Samtidig hjælper det brands med at styrke både deres bæredygtighedsindsats og deres marginperformance. 


End-to-end global transport og logistik

Udforsk vores stærke kompetencer på tværs af de vigtigste transportformer.

Any questions? Ready to talk reverse flows and circularity? Our experts want to talk to you: